Sonomio tilbyder mobiltelefoni

Efter en kort udskydelse af det planlagte åbningstidspunkt, har det nye aktie-baserede teleselskab, Sonomio, kastet sig ind i kampen om mobiltelefoni-kunderne. Helt som bebudet har Sonomio valgt at reklamere med åbenlyse priser.

publiceret d.
2010-11-22

Sonomio byder ind til videre på abonnementer inden for mobiltelefoni og mobilt bredbånd.

Sonomio har valgt en model med abonnementer til en fast månedlig pris, der hver især indeholder en vis mængde taletid.

Samtidig lever Sonomio i høj grad op til sin målsætning om at gøre op med gebyrjunglen, idet alle Sonomio-abonnementer er gratis at oprette samt leveres med fri sms, fri mms, ingen opkaldsafgift og uden bindingsperiode.

Sonomios dataprodukter tilbydes til både modem og som tillægsydelse til dit mobiltelefoni-abonnement. Laveste pris er 49 kr./md. for en 1/1 Mbit/s-forbindelse med op til 0,5 GB forbrug.

Sonomio benytter TDC's mobilnetværk.

Sonomios produkter er tilføjet vores mobiltelefoni prissammenligning og mobilt bredbånd prissammenligning, så du kan få overblik over, om Sonomios satsning er noget for dig.