Skyline spiser Danske Telecom

Markedet for bredbånd via WiMAX-teknologien er blevet en aktør fattigere, efter Skyline har overtaget konkurrenten Danske Telecom. 

publiceret d.
2009-10-20

Skyline og Danske Telecom har tidligere drøftet muligheden for et samarbejde, og det er altså endt med, at Skyline overtog Danske Telecoms aktiviteter d. 20. oktober 2009.

I overgangsfasen vil Danske Telecoms hjemmeside stadig fungere, men inden for de nærmeste måneder overgår alt til Skyline i takt med, at netværk, teknologi og kvalitet forbedres.

Skyline lover desuden, at fremtiden byder på nye spændende produkter som f.eks. mobiltelefoni via bredbånd til særdeles lave priser.

Skyline ejes af energi- og kommunikationsvirksomheden ELRO, der står bag udrulningen af trådløst, højhastigheds bredbånd i Danmark.

Skyline er p.t. tilgængeligt i 90% af Jylland og Fyn og vil med overtagelsen af Danske Telecom også blive tilgængeligt for sjællænderne.