Teleselskabernes udvikling

I den senere tid har endnu to teleselskaber måtte kaste håndklædet i ringen og opgive kampen om mobiltelefoni-kunderne. Punkt1mobil og Gaffa Mobil må godt nok siges at være i den mindre ende af størrelses-skalaen, men det er alligevel symptomatisk for, at konkurrencen er hård. Vi kikker på, hvad der sker med teleselskaberne på telemarkedet.

publiceret d.
2010-03-16

Nye teleselskaber

Telebranchen er ikke præget af mangel på aktører, og telemarkedet byder således velkommen til tre nye teleselskaber i prissammenligneren.

  • Wupti Mobil er onlinebutikken wupti.com's mobilselskab og ligger i naturlig forlængelse af wupti.com's øvrige elektronik-produkter. Ind til videre sælger Wupti Mobil kun mobiltelefon-abonnementer og satser på at være: "Nettets nemmeste mobiltelefoni."
  • Travelmobil er et mobiltelefoni-tilbud fra rejsekoncernen DTF Group, der står bag DTF Travel, Best Travel, Check Point Travel og Nemrejse.dk. Travelmobil satser på at markere sig via billig udlandstelefoni, enkelhed, god dækning og generelt lave takster.
  • Verdo Tele - det nye navn for energiselskabet Energi Randers. Verdo Tele byder på hele pakken fra digitalt tv til mobiltelefoni. Det digitale tv dog kun til fiberkunder i og omkring Randers.

Teleselskaber der lukker ned

Punkt1 åbnede i 2003 og er nok mest kendt for sine hvidevare-butikker med tilhørende Nikolaj Lie Kaas-reklamer. I 2006 gik Punkt1 så ind på markedet for mobiltelefoni med løfte om skarpe og simple priser.

Det holdt ind til 1. april 2010, hvor Punkt1 gav fortabt og med "stor beklagelse" lukker Punkt1mobil-afdelingen og overfører sine hidtidige kunder til HappiiMobil. Der er ikke udsendt videre meddelelser om, hvad der har ført til lukkelsen af selskabet.

Gaffa Mobil var mobilselskabet drevet af musikbladet Gaffa. Gaffa har imidlertid på baggrund af "kundebehov, prissætning og ændrede markedsvilkår" besluttet at ophøre med at drive mobilselskab pr. 31. marts 2010. Også Gaffa mobil har overført alle sine kunder til HappiiMobil.

Dansk Net sadler om

Telemarkedet kan desuden oplyse, at Dansk Net har opgivet at levere digitalt tv til sine kunder, da de har afsluttet samarbejdet med sin hidtidige leverandør FastTV og endnu ikke har indgået en ny samarbejdsaftale.

Ifølge Telemarkedets oplysninger arbejder Dansk Net på at indgå aftale med ComX om digital TV-leverance, men intet er altså endnu på plads.