Nye teleselskaber

Telemarkedet har inkluderet en række nye teleselskaber. Der er tale om Andelsmobil, Mobilligt, Ymobile, Sydfyns Intranet, Signafon og Lettel. De nye selskaber byder på en god blanding af mobiltelefoni og mobilt bredbånd.

publiceret d.
2011-07-20

Andelsmobil

Andelsmobil tilbyder mobiltelefoni med et par data-tilvalgspakker. Selskabet fungerer på andelsbasis, og som abonnement bliver du således også medlem og får del af et evt. overskud. Du har mulighed for at involvere dig i selskabet. Vi indsamler Andelmobils produkter, som iøvrigt kører via TDCs net, og de indgår nu i vores søgemaskine.

Mobilligt

Mobilligt tilbyder mobiltelefoni og er et alternativ fra Dansk Supermarked. Mobilligt kører på TDCs net, og der er tale om en løsning der fungerer med taletidskort. Taletidskortene kan købes i flere fysiske forretninger rundt om i landet, men kan altså ikke fyldes op online.

Ymobile

Ymobile udbyder både mobiltelefoni og mobilt bredbånd. De byder på både fastprisabonnementer og forbrugsafregnede indenfor mobiltelefoni. Indenfor mobilt bredbånd er der en stribe af produkter med definerede trafikgrænser. Mobiltelefonien og det mobile bredbånd benytter Telenors net.

Sydfyns Intranet

Sydfyns Intranet tilbyder mobiltelefoni for folk der ligger indenfor deres dækningsområde og allerede får internet eller tv fra selskabet. De tilbyder et enkelt produkt, med nogle få tilvalgspakker (Fri sms og Fri surf). Mobiltelefonien som Sydfyns-Intranet tilbyder kører på Telias netværk.

Signafon

Signafon byder også på mobiltelefoni via TDCs net, med et enkelt produkt og en udvalg af tilvalgspakker. De har forskellige talepakker, samt pakker til data, sms og mms. Selskabet tilbyder også mobilt bredbånd i forskellige hastighedskonfigurationer.

Lettel

Lettel tilbyder mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Indenfor mobiltelefoni deler de deres abonnementer op i en række talepakker. Hertil tilbyder de en tilvalgspakke til data. Lettel benytter TDCs net.