Mobilt Bredbånd Guide

Råd og vejledning om mobilt bredbånd.

Mobilt bredbånd er en relativ ny teknologi, som gør os i stand til at koble os til internettet med en trådløs højhastighedsforbindelse. Her på siden finder du informationer om mobilt bredbånd, råd om hvilken mobil bredbåndsforbindelse du har behov for.

Med prissammenligningen kan du finde det billigste mobile bredbånd og derigennem finde ud af, hvor meget du kan spare eller få i rabat på en eksisterende mobil bredbåndsforbindelse.

Informationer om Mobilt Bredbånd

Mobilt bredbånd benytter det almindelige mobiltelefonnetværk, men du skal bruge et modem for at kunne forbinde din PC til internettet på den måde. Der er forskellige muligheder for at forbinde en PC med mobilt bredbånd:
  • Mobiltelefon: Du kan benytte din mobiltelefon som "modem" og derved lade PC'en forbinde sig til nettet via mobiltelefonen. Denne løsning har den fordel, at du både kan benytte mobilt bredbånd fra din telefon og fra din PC.
  • USB-modem: Et modem som kobles til din PC via USB-porten. Fordelen ved denne løsning er, at modemet er dedikeret og ikke skal bruges til andet end at forbinde til internettet - i modsætning til en mobiltelefon, som også bruges til at ringe med, og som vil kræve lidt flere manøvrer at forbinde med en PC.
  • Indbygget modem: Nogle PC'ere har indbygget HDSPA-modem. Med et indbygget HDSPA-modem er du fri for at skulle benytte og forbinde seperat hardware.

Data Roaming

At roam'e betyder, at man bruger sit mobile bredbånd på en anden mobiloperatørs net. Det kan være forbundet med ekstraudgifter at roame, så vær opmærksom på om dit abonnement automatisk er sat til at roame eller om roaming er noget, du selv skal give tilladelse til. Dette er især vigtigt, hvis du planlægger at benytte dit mobile brdbånd i udlandet.

Mobilt bredbånd hastigheder

Der eksisterer forskellige teknologier, som kan skabe trådløs forbindelse til internettet via mobilnetværket. De gamle, langsomme teknologier hedder GPRS og EDGE. Disse teknologier benytter GSM-nettet. De nye trådløse teknologier hedder UMTS og HDSPA. De benytter det nyere 3G og turbo 3G mobilnetværk. Hastighedsmæssigt er der en del forskel på teknologierne:
Hastigheden for en mobil bredbåndsforbindelse måles i forskellige enheder. De typiske enheder er kbit/s (kilobit pr. sekund) og mbit/s (megabit pr. sekund). En mbit svarer til 1024 kilobit.
  • Turbo 3G (HDSPA): Op til 7.2 mbit/s (og med en teoretisk mulighed for op til 40 mbit/s).
  • 3G (UMTS): 400 kbit/s til 2 mbit/s.
  • EDGE: Op til 384 kbit/s.
  • GPRS: Op til 48 kbit/s.
Hvis du gerne vil vide mere om, hvor stor en hastighed, du har behov for, så kan du se anbefalinger på bredbånd guide.