Libom og Greentel indtager Telemarkedet

To nye selskaber har gjort sit indtog på Telemarkedet, og vi siger velkommen til Libom og Greentel. Libom vil skille sig ud ved at trække lod om præmier blandt sine kunder, mens Greentel slår sig op på at være det nye "grønne" teleselskab, der leverer bæredygtig telefoni.

publiceret d.
2010-06-21

Greentel
Greentel
er et nyt teleselskab, der benytter Telias net til at levere mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Selskabet bygger sit koncept på fire værdier; Enkelt, billigt, behovstilpasset og bæredygtigt.

Bæredygtigheden opnåes ved, investeringer i vindmøllekapacitet. En neutralisering af det negative aftryk, selskabets kunder har på miljøet.

Behovstilpasset sker ved at tilbyde en række tillægsprodukter som Greentel Friends, Greentel Junior og Greentel Family.

 

Libom
Bag Libom står firmaet Belle Balance, der leverer rådgivning og drift af fleksible lønpakker til virksomheder. Fleksible lønpakker er f.eks. togkort eller telefoni finansieret via bruttolønnen. Dvs. produkterne betales af din løn, inden der trækkes skat.

Libom har eksisteret siden 2009, hvor de fokuserede på mobiltelefoni som personalegode til virksomheder. Nu er de imidlertid på banen med tilbud om "mobiltelefoni uden dikkedarer" til private kunder.

Libom benytter Telenors mobilnetværk.

UnoTel
I samme ombæring har UnoTel totalt relanceret sin hjemmeside og produktportefølge, hvilket endegyldigt har lukket ned for struer.net, hvis produkter UnoTel løbende har overtaget i det seneste års tid.

Tidligere Struer Net-kunder fortsætter på samme vilkår som hidtil, mens nye kunder altså skal henvende sig til UnoTel.