Bredbåndshastighed

Betaler du for højere bredbåndshastighed, end du egentlig får leveret fra din udbyder? Telemarkedet viser vej til en hurtig test af, om du bliver snydt.

Mange bredbåndskunder har af og til en fornemmelse af, at deres bredbåndsforbindelse ikke helt lever op til den hastighed, de har betalt for.

Er det så automatisk bredbåndudbyderen, der snyder med det, de har lovet, eller kan der være andre forklaringer?

Først og fremmest skal man gøre sig klart, at de hastigheder, udbyderen opgiver, er udtryk for maksimale hastigheder under optimale betingelser for langt de fleste bredbåndsteknologier.

Bredbåndshastigheden kan nemlig afhængig af:

  • Kvalitet af kobberledninger
  • Afstand fra centalen til slutbrugeren
  • Antal andre brugere
  • Slutbrugerens computer

I langt de fleste tilfælde er der således mange andre årsager til sænket bredbåndshastighed, end hvad udbyderen egentlig leverer.

Der har dog været sager, hvor udbydere har leveret væsentlig lavere hastighed, end de reklamerede med, så hvis du er utilfreds, så foretag en måling af din hastighed.

Til hastighedstest er der en række forskellige muligheder. Vi har samlet en liste af hastighedstest fra både uafhængige udbydere og fra teleselskaberne selv:

Hastighedstest »

Hvis det viser sig, at din målte hastighed gentagne gange ligger væsentligt under, hvad du betaler for, så kontakt din udbyders supportafdeling.

Kan de give en fornuftig forklaring, som du kan acceptere, så fred være med det. Er de derimod ude i en søforklaring, eller har du bare brug for hurtigere bredbånd, så er der ikke andet at gøre end at skifte udbyder.