Bredbånd Guide

Råd og vejledning for dig, der skal vælge bredbånd eller mobilt bredbånd.

Bredbånd guiden indeholder informationer, råd og vejledning, der hjælper dig til bedre at finde bredbånd, som passer til dine behov. Jo bedre du kender dine behov, jo bedre er du i stand til at finde det rigtige bredbåndsabonnement.

Mobilt bredbånd eller bredbånd via kabel?

Valget om din bredbåndsforbindelse skal være trådløs eller kablet afhænger i stor grad af dine ønsker om mobilitet og hastighed.

Hvis du har behov for at bruge en medbragt internetforbindelse når du er ude af dit hjem, så er mobilt bredbånd en fornuftig løsning. Selvom der ikke er dækning af Turbo 3G over alle dele af landet, så dækker mobilt bredbånd de større byer, og en del områder herud over. De enkelte udbydere har deres egne dækningskort som du bør studere, for at sikre dig at der rent faktisk er dækning i de områder du planlægger at bruge mobilt bredbånd.

Den anden væsentlige egenskab du kan lade være med til at basere dit valg på er hastigheden af forbindelsen. Mobilt bredbånd er meget langsommere end kablet internet. Mobilt bredbånd har en grænse på omkring 14.4 mbit/s, og langt de fleste forbindelser lægger væsentlig lavere pr. specikation og endnu lavere i praksis. Og disse hastigheder er downstream-hastigheder, for upstream-hastigheden er mobilt bredbånd endnu langsommere.

Hvilken hastighed skal jeg vælge?

Når du skal vælge bredbåndsforbindelse er der to hastigheder at tage stilling til: Downstream- og upstream-hastigheden (populært kaldet download- og upload-hastigheden). Download bruges, når du henter indhold fra internettet ned på din computer. Upload bruges, når du fører indhold fra din computer til en anden fx. eksterne webservere.

Ved almindeligt brug af internet udgør surfing og e-mail den største del af forbruget. Derfor bør langt de fleste fokusere mest på download-hastigheden.

Hastighedsbehovet er naturligvis individuelt, og kommer an på dine personlige behov. Du kan bruge nedenstående tabel til at pejle dig ind på, hvad dit behov er:
Hastigheden for en bredbåndsforbindelse måles i forskellige enheder. De typiske enheder er kbit/s (kilobit pr. sekund) og mbit/s (megabit pr. sekund). En mbit svarer til 1024 kilobit.
  • Lav hastighed: Op til 512 kbit/s. Med denne hastighed vil du kunne bruge e-mail, homebanking og surfe på nettet - dog uden det går enormt hurtigt.
  • Mellem hastighed: Fra 512 kbit/s til 2048 kbit/s. God bredbåndsforbindelse til dig, der jævnligt surfer, downloader musik og henter større filer.
  • Høj hastighed: Fra 2048 kbit/s og op. Forbindelsen til dig, der vil have en lynhurtig bredbåndsforbindelse, kunne bruge din forbindelse til at se TV og Video online og hurtigt kunne hente store filer.

Test dit bredbånd

Der har været flere sager om bredbånd-forbindelser der ikke lever op til de specifikationer, som forbrugerne betaler for. Derfor anbefaler vi, at du tester dit bredbånd (fx. via Speedtest.net) for at sikre, at du får den hastighed, som du rent faktisk betaler for.